Online marketing strategi
En online marketing strategi er en målrettet brug af dine ressourcer, så du er sikker på, at din indsats skaber vækst, branding og salg for din virksomhed.
For at lave sådan en strategi, kræver det først og fremmest, at du har gjort dig tanker over, hvad dit formål er, hvor dine kunder er henne og meget andet.
Vi har lavet denne korte guide for at give dig et hurtigt overblik over de spørgsmål, du skal have svar på. Men en udførlig online marketing-strategi indeholder også ofte mange andre relevante overvejelser. Det vigtigste er, at du er konkret, når du skriver den.
Hvad er formålet?
Målet med din online marketing skal stå syleskarpt. Vil du have flere kunder? Skal du brande dig over for fremtidige ansættelser? Skal I skabe kendskab til jeres virksomhed?
Hvis du er uklar om, hvorfor du markedsfører dig selv online, bliver det svært for dig at evaluere og lægge handleplaner. Ofte kan det være til mudret arbejde, der tager en masse af din tid, men giver dig et meget lille afkast.
Hvad er dine konkrete delmål?
Dit formål skal kunne brydes ned i flere konkrete delmål. Det gør det lettere for dig at måle din indsats og målrette dit indhold og arbejde. Hvis du eksempelvis er et rengørings- og servicevirksomhed, der specialiserer sig i erhvervsrengøring, hvor dine kunder samtidig hjælper flygtninge i arbejde, er det nemt at se, hvordan din online marketing kan have flere delmål.
Det kan være:
- Salg
- Omtale
- Branding
- Politisk mål
De delmål skal gerne gøres så konkrete som overhovedet muligt. Det betyder, at du skal vide:
- Hvor mange salg du går efter at få gennem de udvalgte medier?
- Hvor og hvor meget omtale, du gerne vil skabe?
- Hvilke værdier, du gerne vil fremhæve i din branding?
- Hvem den værdibaserede kommunikation skal henvende sig til?
- Hvordan du vil måle din effekt på dit politiske mål?
Hvor er din målgruppe?
Når du har en virksomhed, så ved du som regel også, hvem din målgruppe er. Men ved du, hvor de er? Og kender du deres kunderejse?
Kunderejsen i dag er ofte over flere platforme. Det er, fordi dine kunder ofte er lidt over det hele. Det er sjældent, at de går direkte fra ikke at kende din butik til at købe dit produkt på kun en dag.
Ofte er det sådan, så de først lærte din virksomhed at kende, fordi de havde søgt i Google på et af de keywords, du har en høj placering på. Et par dage efter ser de måske en af dine retargeting annoncer på sociale medier. Det fik dem til at klikke ind på siden (men måske ikke købe noget i første omgang). Efter et par dage ser de en bannerannonce eller anden online annonce på en af de hjemmesider. Dette minder dem om, at I eksisterer. Til slut går de i en af jeres digitale webshop eller fysiske butik og køber en vare.
Hos I-Styles specialiserer vi os i SEO. Det gør vi, fordi organisk trafik fra Google står for over 92% af alle samlede søgninger på nettets søgemaskiner. Google er det bedste sted at få fat i nye kunder, der endnu ikke kender din virksomheds navn, men har et behov, som I kan stille.
Hvordan skaber du værdi for dine kunder?
Værdi er nøgleordet for al indhold, du skal producere for at fange dine kunder.
Det betyder, at du skal forstå:
- Hvad er dine kunders behov?
- Ved de selv, at de har det behov, eller skal du gøre dem opmærksomme på det først?
- Hvorfor er dine produkter bedre end dine konkurrenters?
- Hvordan kan jeg fremvise min ekspertise?
- Hvad er udbyttet for din kunde?
Udbyttet er især vigtigt. De fleste mennesker er sjældent interesseret i egenskaber. Det betyder, at de ikke er interesseret i, at en støvsuger har et lavt decibeltal, men derimod at deres baby ikke bliver vækket eller hunden, når de gør rent.
Ofte kan du fremvise både dit produkt og din værdi gennem content marketing.
